ANVEND JORDSKRUER –
SPAR TID OG ARBEJDE

VI MONTERER LYNHURTIGT DIT FUNDAMENT
Kontakt os
JORDSKRUER TIL ALLE BYGGEPROJEKTER

NOGLE EKSEMPLER PÅ BYGGEPROJEKTER, HVOR DU KAN ANVENDE JORDSKRUER

BYG EN TERRASSE

Det er normalt ikke nødvendigt at indhente en byggetilladelse, hvis du ønsker at bygge en terrasse i jordniveau, men hvis du bygger den i et højere niveau eller ændrer husets udvendige udseende, kan det være påkrævet at have en byggetilladelse. Kontakt derfor altid kommunen. Hvis du bor i en boligforening, så spørg ind til de gældende regler.
Mål ud og markér området for din terrasse. Dermed får du en god fornemmelse af størrelsen, og du kan begynde at tænke over, hvordan du ønsker at placere havemøblerne, udekøkkenet, spabadet og andre elementer, så du ikke gør terrassen for lille eller vælger den forkerte form. Hvis der er en græsplæne dér, hvor terrassen skal bygges, er det en rigtig god idé at dække den med en ukrudtsdug og eksempelvis shingel, så der ikke vokser græs og ukrudt op mellem brædderne.
Terrasser skal normalt forankres til jorden 1,5 meter fra hinanden i alle retninger – og her er jordskruen det oplagte valg. Stop Digging monterer bjælkeskruer eller adapterskruer med den rigtige afstand og højde, og dernæst er det nemt at sætte gang i byggeriet!
Når fundamentet er klar, fastgøres bærelinerne af trykimprægneret træ til bjælkeskruerne, helst med en gennemgående bolt. Målet på træet bør være minimum 45×170 mm, for at man kan opnå en tilstrækkelig bæreevne. Bærelinerne danner nu et groft rammeværk, som reglarne sidenhen fastgøres til med skråskruning eller bjælkesko og en centrumafstand på 600 mm. Når bjælkelaget er på plads, er der kun det sjoveste tilbage: At skrue brædderne på. Færdig!

BYG EN UDESTUE

Når du skal bygge baldakiner, et tag til din udestue eller en glasoverdækket udestue, kan det være et krav, at der skal indhentes en byggetilladelse. Spørg derfor kommunen til råds, inden du går i gang.

Du kan bygge en udestue af løst tømmer og glaspartier, men mange vælger færdige byggekonstruktioner, og der er mange modeller og leverandører, du kan vælge imellem. Uanset hvad du vælger, består grundskelettet normalt af stolper og bjælker af limtræ – og det skal naturligvis hvile på et stabilt fundament. Jordskruen fra Stop Digging er en perfekt løsning, når du skal bygge en udestue. Alt afhængigt af udestuens konstruktion kan vores stolpeskruer såvel som bjælkeskruer og adapterskruer passe til formålet. I så fald kan en kombination af skruetyper udgøre det optimale fundament. Kontakt Stop Digging, hvis du ønsker rådgivning. Vi har gennem årenes løb monteret fundamenter til mange udestuer og vinterhaver af forskellige fabrikater, og vi har altid fundet en løsning.

BYG ET HEGN

Et lavere hegn kræver normalt ingen byggetilladelse, men du kan få brug for en tilladelse, hvis du skal bygge et højere hegn/plankeværk. Spørg din kommune – og også din nabo – hvis hegnet skal stå i et skel.

Der er ingen genveje til et stabilt hegn eller plankeværk, som skal kunne modstå vind, vejr, kæledyr og legende børn. Vi har stolpeskruer med forskellige mål på skruehovedet, og vi tilpasser modellen efter dit valg af træ. Hvilke mål du behøver på træet, afhænger af højden på hegnet, men en typisk størrelse er 70 x 95 mm til et 80 cm højt hegn og et stolpemellemrum på 1,8 m. Vælg med fordel trykimprægneret træ, rustfrie skruer og beslag. Når det gælder hegnets udformning, er der mange muligheder: Få hjælp af Google, bliv inspireret af naboerne, eller find selv en unik løsning. Mål ud, hvor du vil have dit hegn, og markér jorden med en afstand på 1,8 meter. Kontakt Stop Digging – vi forankrer alle de stolpeskruer, som du får brug for. Værsgo og byg!

BYG ET SKUR

Garager, carporte og udhuse under 50 m² kræver normalt ikke en byggetilladelse ifølge de danske regler, men der er flere kriterier, som skal være opfyldt, blandt andet højden, og hvor tæt på et skel der bygges. Lokalplanen kan også spille ind på, hvor meget der må bygges på grunden. Kontakt derfor altid kommunen, inden du går i gang.

Et enkelt skur kan bygges på en terrasselignende grund eller på bjælkelag, hvor det normale råd er en sokkel per 1,5 meter. Her passer Stop Diggings bjælkeskrue perfekt, læs gerne mere i beskrivelsen af terrassebyggeri. I tilfælde af at tilbygningen eller skuret er præfabrikeret, kan der anvendes andre fastgørelser, eksempelvis vores adapterskruer. Simple skure, eksempelvis cykelskure, som ligger i jordhøjde med fliser som gulv, kan med fordel bygges på vores stolpeskruer. Kontakt Stop Digging for at få en anbefaling og et prisoverslag!

BYG EN CARPORT

En carport er et godt alternativ til en garage, når du vil beskytte din bil. Den er nem og billig at bygge, og det er i mange tilfælde let at indhente en byggetilladelse til denne type byggerier. Design carporten i en stil, der matcher dit hus, og glem ikke at installere el til motorvarmeren eller stikkontakter. Vær ikke nærig med målene, og sørg gerne for at bygge et lagerrum i den bagerste del – opbevaringsplads kan man aldrig få for meget af. Vær også opmærksom på at dimensionere konstruktionen, så den tåler vindbelastninger og eventuelt et større snedække i vintermånederne.

Carportens stabilitet er et meget vigtigt punkt – hvilket gør jordskruer til det optimale jordfundament. Alt afhængigt af byggeriets størrelse og udformning kræves der et forskelligt antal jordskruer, men en skrue kan håndtere samme belastning som en betonsokkel. Carportens konstruktion kan naturligvis variere, men normalt passer vores stolpeskruer eller bjælkeskruer bedst til formålet. Kontakt Stop Digging, hvis du ønsker rådgivning.

BYG ET FRITIDSHUS

Fritidshuse og sommerhuse fås i en lang række modeller og størrelser. Mange byggefirmaer tilbyder færdige fritidshuse og hytter med forskelligt udstyr, mens andre leverandører tilbyder byggesæt, og naturligvis bygger mange med løst tømmer. Der er ofte færre regler for et anneks, når det gælder byggetilladelser – i sammenligning med en permanent bolig. Spørg dog altid kommunen til råds, da der som regel skal indhentes en byggetilladelse.

Grunden, hvor annekset bygges, ligger ofte lidt afsides, og jordforholdene kan være komplicerede. Her kan jordskruen ofte være at foretrække som et jordfundament frem for betonsokler, som kan være svære at grave og støbe ned i underlaget. Vi er vant til at håndtere alle former for jordtyper og terræner, og vores maskiner kan også anvendes på stejle eller svært tilgængelige steder. Hvilken af vores forskellige skruemodeller der kan anvendes, afhænger af byggekonstruktionen, men bjælkeskruen eller adapterskruen plejer at passe bedst. Vi har stor erfaring med at skabe fundamenter til annekser og fritidshuse i vidt forskellige miljøer, og vi hjælper dig gerne allerede i planlægningsstadiet, når du har valgt konstruktion, fundet en arkitekt eller har valgt et byggefirma.

Kontakt Stop Digging , hvis du ønsker rådgivning.

Byg direkte på de monterede jordskruer

Play Video
Se, hvordan Robin byggede sin terrasse

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL OM VORES JORDSKRUER

KAN JEG SELV MONTERE JORDSKRUEN?

Nej, vi leverer og monterer skruen for dig.

HVAD SKER DER, HVIS I STØDER PÅ EN STEN I UNDERLAGET?

Vi anvender vores specialudviklede værktøjer, der kan håndtere de forskellige forhindringer i jorden.

HVAD KOSTER DET?

Der er flere faktorer, der afgør, hvor mange og hvilken type jordskruer du har behov for. Læs mere om hvordan vi beregner prisen på jordskruer.

HVORDAN FUNGERER JORDSKRUEN?

Et udendørs byggeri skal forankres i underlaget for at kunne stå fast. Et fundament kan bygges på forskellige måder: Du kan nedstøbe en betonplade, nedgrave eller støbe betonstolper – eller anvende jordskruer.

Jordskruer er velegnede til mindre projekter, såsom træterrasser, hegn eller fastgørelse af et gyngestativ, men også til større byggerier som et anneks, skur, carport eller udestue.

Jordskruen fungerer på samme måde som en betonsokkel: Den kan modstå tunge belastninger, og du vedhæfter bæreliner, stolper eller rør til skruebeslagene. Vores jordskruer fås i flere modeller, der passer til alle former for opgaver og underlag. Vi placerer skruerne efter din tegning – derefter er det bare at begynde med at bygge!

expectedLife

DET HURTIGE, NEMME OG SMARTE VALG

INTET BESVÆR MED ARBEJDET. MED JORDSKRUER UNDGÅR DU DET TUNGE GRAVEARBEJDE OG KAN I STEDET LÆGGE MERE ENERGI I SELVE BYGGERIET.

Vi monterer jordskruerne for dig. Monteringen er helt ligetil. Vi tilpasser skruens mål efter jordforholdene, og fundamentet til en mellemstor træterrasse kan være klar på et par timer. Vores udstyr er let og smidigt. Vores maskiner laver ingen spor i din have, og monteringen ødelægger ej heller din græsplæne, flisebelægning eller asfalt uden for det sted, hvor skruen bliver monteret.

Vores jordskruer må ikke forveksles med de mere simple jordankre eller skruestolper fra byggemarkedet, som du selv monterer. Vi tilbyder udelukkende byggeklare fundamenter, og de monterede skruer har en forventet levetid på minimum 100 år*.

FORDELENE VED JORDSKRUER ER MANGE. LÆS MERE:
FORDELE

*Stop Digging angiver en estimeret minimumslevetid for sine jordskruer. Dette afspejler det antal år, hvor en installeret skrue forventes at kunne opfylde sit tekniske formål under normale omstændigheder. Vurderingen bygger på flere års erfaring og forskning.

JORDSKRUE PRIS

HVOR MEGET KOSTER ET FUNDAMENT MED JORDSKRUE?

Der er flere faktorer, der afgør, hvor mange og hvilken type jordskruer du har behov for. Kontakt os, hvis du vil vide, hvad monterede jordskruer til dit unikke projekt kommer til at koste. Vi hjælper dig med prisberegningen.

PriserKONTAKT OS