Tænk på miljøet, anvend jordskruer!

Som alle andre brancher gennemgår også byggebranchen store forandringer. Der opfindes hele tiden nye værktøjer, materialer og metoder, der tilgodeser markedets behov. Både små og store aktører forsøger hele tiden at tilbyde bedre tjenester til overkommelige priser, fordi de ved, at kunden selv vælger, hvem der udfører arbejdet, og hvordan det skal udføres.

 

 

Hos Stop Digging har vi i mere end 7 år arbejdet på at producere og installere vores egne jordskruer. Til vores store glæde har vi i samme periode oplevet en stemningsændring i forhold til nye og innovative byggemetoder. Efterspørgslen på vores egne jordskruer er et godt eksempel på denne udvikling. Samtidig er det blevet tydeligt, at konkurrencen på byggemarkedet ikke kun bestemmes af materialeomkostninger og arbejdsmetoder, men også i højere grad af miljøspørgsmål. Både entreprenører og privatpersoner er begyndt at overveje, hvad efterspørgslen på byggematerialer betyder for den verden, vi lever i.

Størst er ikke altid bedst

Beton er stadig det mest anvendte konstruktionsmateriale, særligt når det gælder fleretageshuse og industrielle anlæg. Desværre medfører beton også et stort CO2-udslip. I henhold til visse kilder stammer op til 7% af det globale CO2-udslip fra betonindustrien. Det er mere end tre gange så meget som den globale flyindustri!

Det er dog for nuværende ikke aktuelt at ophøre med at producere beton – materialet har simpelthen for mange åbenlyse fordele. Til gengæld kan man overveje, om beton virkelig er den bedste løsning til alle bygninger. Når det gælder jordforankring af eksempelvis stakitter, skilte, altaner og overdækning vil vi hos Stop Digging hævde, at det ikke er tilfældet. Faktum er, at beton ofte hverken er miljø- eller prisvenligt.

Et hurtigere, billigere og mere miljøvenligt alternativ

Trods sin popularitet er beton ikke altid det bedste alternativ. Et eksempel er små fritidshuse. De kan for eksempel bygges på en hel betonplade eller separate forankringspunkter, såsom betonplinter eller jordskruer. Her er det dog værd at tage med i overvejelserne, at en fuld betonplade producerer over 1000% mere kuldioxid under produktionsprocessen. Dertil kommer blanding samt fragt af betonmassen.

Derudover er beton ikke nødvendigvis så praktisk, da der skal bygges en form og lægges armeringsjern, ligesom overfladen skal jævnes, og betonen skal tørre. Det er alt sammen faktorer, der både koster tid og penge.

Den ellers populære betonplint har i denne henseende flere ulemper end fordele. I sammenligning med jordskruer producerer en betonplint ca. 50% mere kuldioxid under produktionsprocessen. Plinterne skal nedgraves, højdekorrigeres og drænes korrekt, mens jordskruer på den anden side graves direkte ned i jorden og kan korrigeres meget enkelt. Resultatet er et byggefærdigt fundament uden store leveringer og et omfattende indgreb i din byggegrund eller græsplæne.

I mange tilfælde kræver klimabevidsthed, at man gør visse ofre, men ikke i dette tilfælde: Jordskruerne er det mest klimavenlige alternativ, ligesom det er den løsning, der har den største besparelse i forhold til tid og penge.

Afslutningsvis

Som vi alle ved, kan vi hver især gøre en indsats for miljøet. De små valg fører til forandringer, der på sigt har stor betydning. Vi lever i en tidsalder med et højt produktionstempo samt et enormt udbud inden for de fleste områder. Det positive er, at vi dermed kan vælge produkter og tjenester efter egne prioriteringer.

Uanset om man prioriterer tid, miljø eller sin egen økonomi, kan vi anbefale alle, der bygger nyt, at undersøge de alternativer, der findes på markedet – det øger også sandsynligheden for, at man får et resultat, man er helt tilfreds med. Derudover kan man påvirke, hvordan arbejdet udføres. Vores opgave er ikke udelukkende at sælge vores produkter og tjenester, vi ønsker at gøre vores kunder glade og tilfredse. Det er den primære forudsætning for, at vi kan overleve i en byggebranche, der er under forandring.