Montér dine reklameskilte med en jordskrue

Det er ikke specielt svært at sætte et reklameskilt op foran din forretning eller dit kontor. Hvis det endda fastgøres med en jordskrue, går det lynhurtigt – ofte tager det ikke mere end en time at få monteret skiltet.

Hvad med reglerne?

Du behøver ikke at ansøge om en byggetilladelse, når det drejer sig om skilte på maksimalt en kvadratmeter. Der findes heller ikke nogen begrænsninger i forhold til, hvor mange skilte der må sættes op, eller hvor tæt de kan stå. De skal blot holde sig inden for størrelsesgrænsen. Der kan dog gælde andre regler, hvis du planlægger at placere skiltet på eller i tilslutning til en bygning eller i et område, som har en kulturhistorisk, miljømæssig eller kunstnerisk værdi.

Du kan også sætte skilte op i forbindelse med forskellige arrangementer uden tilladelse, men i så fald må de ikke stå der mere end fire uger. Der kræves byggetilladelse for de fleste andre reklameskilte samt ved flytning eller en væsentlig ændring af eksisterende skilte.

Hvordan med reklameskilte langs vejen?

Vil du sætte et reklameskilt op langs en offentlig vej, er det muligt, at du skal have tilladelse fra kommunen. Glem heller ikke at spørge grundejeren om lov. Derudover har kommunen i kraft af sit tilsynsansvar selvfølgelig også ret til at fjerne reklameskilte, som er sat op uden forudgående tilladelse. Er du i tvivl om, hvorvidt dit reklameskilt kræver en særlig tilladelse, anbefales det altid at kontakte kommunen, inden du sætter det op.

Hvorfor en jordskrue?

Hvis dit reklameskilt skal stå stabilt i al slags vejr, kræver det et solidt fundament. Vores specialudviklede jordskrue – af modellen rørskrue – skaber et godt fundament for reklameskilte i mange forskellige mål. Rørskruen er specialudviklet til vores nordiske klima, ligesom den er varmegalvaniseret i henhold til ISO 1461 og har mål, der er tilpasset danske byggestandarder. Når vi borer skruen ned i jorden med vores specialværktøj, kiles den fast og bliver derved til en stabil forankring. Skiltets stolpe monteres herefter inden i rørskruen og fikseres hurtigt med fire bolte. Det giver dig en stabil og smart løsning med minimal påvirkning af omgivelserne.

Vælger du at montere reklameskiltet med en rørskrue, kan du regne med en:

– Hurtig og effektiv montering
– Minimal påvirkning af omgivelserne
– Stabil forankring, som kan belastes direkte
– Fleksibel løsning, som kan flyttes og genanvendes
– Fast pris

Hvornår passer det ikke med en jordskrue?

StopDiggings jordskruer er et smart og smidigt alternativ til de traditionelle betonsokler. Du kan anvende jordskruen overalt, hvor du normalt ville nedgrave en præfabrikeret betonsokkel. Den passer dog ikke, hvis underlaget består af sten, eller hvis jorden er nygravet ned til 50 cm eller dybere. I det sidste tilfælde skal jorden først sætte sig, inden der kan foretages en god og stabil montering. Stenfyldt jord kan være et problem, men i de fleste tilfælde kan vi også montere en jordskrue i stenfyldt jord, eftersom vi forborer for alle skruer og samtidig kan knække både små og store sten.

Kontakt os, hvis du vil have et tilbud eller en hurtig kontakt til en af vores certificerede montører.
Er du forretningsdrivende, og er du interesseret i et samarbejde? Kontakt os, og så fortæller vi gerne mere om vores tilbud.