Stop Diggings jordskruer er det bedste alternativ
Jordskruer fra Stop Digging er et simpelt og nemt alternativ med minimal arbejdsindsats. Det indebærer også, at du undgår nedtrampede rabatter, opgravede græsplæner, tunge betonsække og alt det andet, der kan følge med. Grunden rundt om beskadiges ikke, og desuden kan jordskruer genbruges. Selv fjernelse af jordskuer efterlader minimale spor. Det sparer dig for en hel del fysisk arbejde, og desuden bliver dit byggeri hurtigere færdigt.
Du kan planlægge dit byggeri, præcis som man ellers ville gøre, og siden kontakte os hos Stop Digging for at booke en tid til forankring af jordskruer – her får du også et pristilbud. Montøren forborer hullerne, inden jordskruerne skal ned, for at de skal få det bedst mulige fæste. Jordskruer kan tilmed sættes i asfalt og monteres, selvom der er frost i jorden. Alle fastgørelser og mål følger dansk byggestandard, og der findes mange muligheder for specialmontage. Vores montører hjælper dig med at finde den bedste løsning til dit byggeri.
Jordskruer fungerer nogenlunde som betonsokler, men er bedre både for miljøet og for din have. De kan monteres problemfrit i alt slags jord, og fremstillingen af dem udleder 50% mindre CO2 end betonsokler. De har en 4 mm varmgalvaniseret ståloverflade, så de ikke ruster uanset klimaet. Jordskruer fra Stop Digging er ISO-certificerede og CE-mærkede. Når du anvender jordskruer til dit fundament, sparer du tid, penge og arbejde, hvilket gør jordskruer til et simpelt og nemt valg. Desuden giver Stop Digging dig 25 års garanti på jordskruerne.
Sammenlign fundamenter
Et fundament er nødvendigt, når du skal forankre noget i jorden, og der findes en række forskellige fundamenter på markedet. Nogle skal graves ned i jorden, men du kan også finde varianter, som skrues ned i jorden. Valget af funderingsteknik har indvirkning på dit byggeprojekt, og der findes en del forskellige typer af fundamenter.
Valg af fundamentstype
De almindeligste husfundamenter i Danmark er betonplade, krybekælder og kælderfundament. Men hvilket fundament er så det bedste? En betonplade er god til store byggerier, og det er også det allermest almindelige til et husfundament uden bærende bjælker. Det gør også fundamentet fugtsikkert og muligt at isolere. Krybekælder er en gammel favorit, som også anvendes til præfabrikerede modulhuse. Det er desuden et prisbilligt alternativ. Kælderfundament er et klassisk fundament, som desuden giver ekstra plads i huset. Det vigtigste er at have en velfungerende dræning. Hvilket fundament du vælger, kommer helt an på, hvor og hvad du skal bygge, og hvilke behov du har.
Hvad er et fundament?
Det første og vigtigste trin i forbindelse med alt byggeri er at skabe et stabilt underlag, og derfor bør du lægge stor vægt på, hvilket fundament du vælger. Det gælder, uanset om du skal bygge en sauna, en udestue, en hytte eller et lille gæstehus. Vi vil her lære dig mere om de forskellige fundamentstyper, såsom betonfundament, jordankre, jordskruer og betonsokler, for at gøre dit valg nemmere.
Fundament af beton
En betonplade er en meget omfattende type jordforankring, som er nødvendig til større huse eller huse, hvor du vil have gulvvarme. For det første skal der være et bærelag. Derefter kræves der en støbeform, hvori der placeres armeringsjern, inden den fyldes med beton. Det er en tidskrævende og dyr form for fundament, som egentligt kun er nødvendig ved husbyggeri.
Jordankre
Jordankeret er et fundament, som ikke kræver gravning eller støbning, eftersom det helt enkelt slås ned i jorden med en forhammer. Installationen er ret hårdt arbejde, og det er ikke muligt, hvis jorden er for hård, eller hvis der er frost i jorden. På et jordanker fæster du en stolpe, som siden skal understøtte og bære dit byggeri.
Betonsokler
Betonsokler er en almindelig fundamentstype, som graves ned i jorden. De skal graves ned til frostfri dybde, og placeres i niveau med hinanden. Når de er på plads, udjævnes overfladen med skærver eller grus. En stor ulempe ved stolper er, at det er et krævende arbejde at grave dem ned. Det er heller ikke let at sørge for, at de står i samme niveau, hvilket er nødvendigt for at få et perfekt vandret byggeri, og det kræver ekstra udstyr til udmåling.
Lecablokke
Fundamenter af lecablokke er almindelige, når du skal bygge noget småt som fx et legehus eller et skur. Når sådan et fundament skal anlægges, fjerner du først jord ned til frostfri dybde. Derefter lægger du en fiberdug på, og fylder ud med skærver, inden du til sidst placerer lecablokkene ovenpå. Det er vigtigt at kontrollere, at de ligger i samme niveau, så dit byggeri bliver vandret.
Jordskruer
Med jordskruer kan du bygge året rundt, eftersom det er et fundament, der kan monteres, selvom der er frost i jorden. Der er mange fordele ved at anvende jordskruer som fundament – de tåler et hårdt klima, og er grundigt testet mht. tryk, belastning og træk. Der findes mange forskellige modeller og længder, så de kan anvendes til enhver type byggeri.
Vi hos Stop Digging har opfundet jordskruen, som giver et stabilt og holdbart jordfundament til dit byggeri. Du behøver ikke at montere den selv, da en godkendt montør kommer ud til dig, borer hullerne, og skruer jordskruerne i. Du kan påbegynde dit byggeri direkte efter monteringen.
Hvilket fundament skal du vælge?
Alle fundamentstyper har fordele og ulemper, og du bør tænke dine behov igennem, inden du træffer et valg. Betonsokler er et billigt alternativ, som passer godt til gør-det-selv-byggerier. Sokkelfundamenter kan passe til de fleste byggerier, men det tager tid at grave og få soklerne placeret i samme niveau. Hvor lang tid det tager at grave, kommer også an på jordbundsforholdene på den enkelte byggeplads.
Hvis du skal have et sokkelfundament, så er jordankre en mulighed. Det er et godt fundament til byggeri af fx en udestue. Jordankre slås ned i jorden med en forhammer, hvilket er ret fysisk krævende. Desuden er det svært, når jorden er hård og stenet, eller hvis der er frost.
At støbe en betonplade er et meget holdbart alternativ, som er et godt valg, hvis du skal bygge et hus eller andet, hvor der skal være gulvvarme. Dog er det et dyrt alternativ, som kræver armeringsjern og opbygning af en støbeform. Hvis du bare skal bygge noget småt, er lecablokke et bedre valg, men selv disse kræver en del fysisk arbejde.
Den allerbedste valgmulighed til fundamentet er jordskruer – de er et nemt og hurtigt alternativ til sokler, og desuden slipper du for at grave. Du kan derfor komme i gang med at bygge meget hurtigere, og kan blive færdig på kortere tid. Jordfundamenter med jordskruer er byggeklare, så snart den sidste skrue er sat i.